Så-feber

Det er første år, jeg sår. Og ja, som I måske har fornemmet, er jeg vild med det. Det er egentlig en lidt underlig fornemmelse. Hvorfor er det så fantastisk at putte en lille, runken, brun ting ned i dejlig, fugtig muld og så se en lillebitte grøn spire dukke op? Jeg ved det ikke. Men når jeg står op om morgenen, er det ligesom december måned, da jeg var lille. Ikke en eneste dag var det noget problem at komme op – julekalenderen med den fantastiske præfabrikerede chokolade, der smeltede hvinende sødt på tungen, ventede jo. Og på samme måde med spirerne. Alle bakker og potter tjekkes igennem og en lille bleg nakke er den bedste start på dagen.

Jeg prøver lidt af hvert

Nogle af de første planter, jeg faldt for, er klokkeranke (man er vel dalbyist) og pragtsnerler.

Jeg har jo i sagens natur intet drivhus, så har brugt lejlighedens vindueskarme. Blev grebet af stemningen og købte allerede i januar en Roottrainer, men har nu egentlig også bare været glad for at så i helt almindelige plastpotter. Jeg skifter manisk mellem at være udstyrs-freak med minidrivhuse og kunstigt lys og brug-hvad-du-har-øko-type med halve mælkekartoner og gamle tomatbakker. 

Nu må det gerne snart blive varmt udenfor