lørdag den 2. august 2014

Altanhaven i juli

Jeg er hjemme fra ferie igen. Heldigvis havde min veninde vandet altanen, så det var kun mine altankasser med tallerkensmækkere og stolt kavaler, der var gået til. 

Mine tomater er en stor succes, selvom jeg nok ikke har gjort det helt efter bogen, og det har givet mig blod på tanden ift. flere spiselige afgrøder på altanen. Det må afprøves næste år! I første omgang blev det til en lille peberfrugtplante, som har det rigtigt godt på den solrige altan. 

Vi spiser masser af friske tomater og friske krydderurter. Det er stor luksus, bare at kunne blive ved og ved med at plukke frisk basilikum - det er bare to supermarkedsplanter, jeg har givet godt med jord og vand. 

Der har også været tid (og lige nøjagtigt plads) til grill på altanen.


Tomaterne er vokset ud over det hele, så nu har jeg lavet en hjemmebikset opbindingsløsning.



Mine klokkeranker er lykkes for første gang. Sidste år fik jeg kun en enkelt blomst .