søndag den 30. juni 2013

Det romantiske blomsterflor er forvist til altanen

... hvor det til gengæld har frit spillerum - indenfor er jeg mest til grønne planter, kaktusser og sukkulenter. Jeg synes, det giver liv til rummene, og gør det hele lidt mindre boligblads-agtigt.

Pletter i luften

Den pink er ny - er der nogen, der ved, hvad den hedder?

Paradistræ, Sedum sieboldii (til højre), den forreste kender jeg desværre ikke navnet på.

lørdag den 29. juni 2013

Der findes heldigvis også grøftekanter i København

Her i eksamensperioden cykler jeg hver dag ind til Den Sorte Diamant langs med en firesporet vej, som virkelig ikke er en særlig charmerende strækning med store betonklodser og masser af biler. Men heldigvis er der et lille stykke med vild bevoksning, som for tiden er fyldt med blomster. Her har også været nogle guerilla gardeners på spil, tror jeg - har både set stokroser og lathyrus blandt de vilde arter. 
Og så kan man jo lige snuppe en buket med: 

fredag den 28. juni 2013

Den stolte kavaler i blomst


Og de er helt "hjemmelavede". Jeg synes altså stadig, det er lidt fantastisk, når knoppen folder sig ud, og man ved, man selv har sået det lillebitte frø...


fredag den 14. juni 2013

Altanhaven i juni

Jeg har været oppe til tre eksamener inden for den sidste uge, så har ikke haft så meget tid til bloggen. Men nu får I en lille update. Sommerblomsterne begynder virkeligt at vokse til, knolde og løg spirer, og min klematis og mine slyngplanter kravler af sted.

Mit pelargoniehjørne. Pebermynte-pelargonie bagerst, min Dronning Ingrid og slyngpelargonien, som ellers var døden nær. Ind i mellem er der plantet helichrysum


Bagerst til venstre lathyrus og ved siden af i en gammel Aarstiderne-kasse er der stolt kavaler og klokkeranke. Foran i zinkbajlen har jeg sået frø fra Dalbys "Den hvide have"-pakke.


Selvom der ikke er meget sol på min altan er både ranunkel, dahlia og franske anemoner spiret.  Op ad rækværket slynger en klematis Montana Pink Perfection sig (og ja, træet trænger til en kærlig hånd!). 

Væggen begynder at vokse til. Her kan du se, hvordan min klematis så ud tidligere på året. 
En enkelt blomst har min klematis (som næsten må være i Montana-familien) kvitteret med. Det helt store blomsterflor bliver nok først næste år. 

Den lysegule tallerkensmækker Milkmaid.

Stokrose-bebser, som trænger gevaldigt til at blive plantet om. 

søndag den 2. juni 2013

Pragtsnerlen er sprunget ud

Mine pragtsnerler er sprunget ud! Selvom jeg nok er lidt sent på den, skal de nu plantes ud i en altankasse a la Ane fra Altanhaven. Se mere her.