lørdag den 28. juni 2014

Endelig fik vi de første kartofler!

Det blev til en helt fin portion kartofler fra mine to spande. Det var nu ikke helt så nemt som forventet at få fat i de små guldklumper, og jeg er lidt bange for, om vi har fået beskadiget planten i vores iver. Idéen med spandende er jo ellers, at kartoflerne kan vokse videre, sådan at man kan "plukke" af flere omgange.  
Næste år tror jeg, vi lægger kartofler i et højbed i gården i stedet. Spandene har været et sjovt eksperiment, men i forhold til udbyttet, fylder de simpelthen for meget på altanen. 
Vores første høst gav kartofler til 4 mennesker, og de smagte fantastisk. 


onsdag den 18. juni 2014

De første lathyrus - og flere tomater!

De første lathyrus er sprunget ud! Sidste år sprang mine først ud i juli, da jeg havde en nordvendt altan på det tidspunkt. Men det er slut nu, og jeg glæder mig til blomsterfloret. 


De første grønne tomater er også godt på vej i drivhuset, juhu! Har måttet være noget hård med saksen ved tomatplanterne, som var ved at vokse ud over det hele - havde ikke været ude tidligt nok ift. beskæring, men man lærer jo nyt hele tiden :)



mandag den 9. juni 2014

Stolt kavaler og tomat

Mine selvsamlede stolte kavaler-frø fra sidste år blomstrer i altankassen - skønt!

Stolt kavaler sammen med tallerkensmækker og lathyrus

Og de første tomater modnes i drivhuset - glæder mig til mine allerførste hjemmedyrkede tomater nogensinde :) 


torsdag den 5. juni 2014

Altanhaven i maj

Jeg kan vist lige nå det her indlæg, før juni for alvor går i gang. Jeg har ikke updatet så meget her i maj - det er vel simpelthen gået altan-nydning i den :)
Alt er efterhånden plantet ud - nu er det bare om at vente på alt det grønne. Og det gode ved en have i krukker er, at man ikke skal luge!

Dværgsyrenen (ved siden af bænken) har allerede været i blomst - tak til Annes Altan for inspiration
Nu er det bare om at vente på, at endnu mere bliver grønt.




En sidste fighter

Montana Rubens var en skøn, men kort fornøjelse - nåede lige at snuppe et billede af de sidste blomster.

Jeg har plantet lathyrus, tallerkensmækker og stolt kavaler i altankasser uden på altanen

Den første tomat i drivhuset!

Koriander, timian og basilikum