Jeg er bidt. Jeg ved ikke helt hvordan. Det er en underlig fornemmelse. Jeg
tænker på blomster og planter hele tiden. Når jeg spiser morgenmad, når jeg
sidder til forelæsning, når jeg skal sove, ja endda drømmer jeg om dem. Det her
forår er det gået helt galt, og der er såbakker og minidrivhuse og spirer og
plante-babyer i hele lejligheden. Er det mon sundt?
I mine drømme ser jeg endeløse blomstermarker, pergolaer
svulmende med store, tunge roser, svajende staudebede, lange rækker af
sprødgrønne gulerodstoppe og dalbyanske spejlbassiner. I virkeligheden har jeg
en altan på 8 kvm. Men jeg elsker den!
![]() |
Et kig ud på altanen en våd sommerdag sidste år |
Jeg har længe fulgt med som skyggelæser (jeg lover at
begynde at kommentere, ama'r halshug!) i have-blogverdenen og fået masser af
inspiration og ideer til altanen. Den er lille, men der er stadig plads til
at drømme, trods alt.
Jeg er måske ikke ligefrem i ”have-segmentet”; de fleste af
mine venner kigger underligt på mig, når jeg fortvivlet spørger dem, om de dog
ikke kan fortælle mig, hvorfor mine nøje udvalgte og nyindkøbte lathyrus-frø
ikke spirer og deler måske heller ikke ligefrem min armene-i-vejret-ekstase,
når jeg ser det første grønne bryde gennem jorden.
![]() |
Grøntgrøntgrøntgrøntgrønt |
Så nu vil jeg altså være med! Herinde sammen med alle jer
andre.
Der er ikke så meget at vise frem endnu. Min altan er i
forårs-mode (læs: algegrøn og med halvtriste planter, som lige netop har
overlevet vinteren), men jeg drømmer om en frodig jungle af klatreplanter og
dahliaer og pæoner og anemoner og pelargonier og alt muligt andet, jeg som en
fjantet hundehvalp på skovtur bliver fristet af på planteskolens bugnende
hylder.
Jeg håber i hvert fald, at I har lyst til at følge med i
mine nogle gange famlende, men altid top-motiverede forsøg på altanen (og så
håber jeg da selvfølgelig, at der kunne falde nogle gode råd af på vejen fra nogle af
jer mere erfarne havefolk!)
Velkommen til havebloglandia, hvor jeg er helt sikker på, at du kan dele mange af dine drømme og planteerfaringer :-) Og så kan jeg læse, at du er blevet smittet med havevirus, så du er det helt rette sted, hvor vi er rigtig mange med samme symptomer som dig.
SvarSletHåber du finder dig godt tilrette her :-)
Hej Susanne
SvarSletTusind tak! Jeg glæder mig til at "være med" :)
Kh
Nina
Kære Nina,
SvarSletRigtig mange gange velkommen. Jeg glæder mig meget til at følge med her hos dig og er sikker på, at jeg vil blive både klogere og ganske meget gladere af det. Allerede nu ser det lovende ud! Al mulig held og lykke til med dine små planter, dine frodige blomsterdrømme og bloggen her ikke mindst. Nu er vi i det mindste to unge mennesker herinde!
Kh Mathias
@Tusind tak! Jeg har jo også fulgt med inde på din inspirerende blog, og synes det er så fedt, at du gør det, du brænder for:) Jeg tror at alle - uanset alder - kan finde glæde i noget så simpelt som at se ting gro - så måske vi skulle starte en ungdoms-blomster-revolution ;)
SletForventninger og glæden ved at se en blomst eller plante man selv har sået ,er jo den samme om pladsen er lille eller stor,du kan komme rigtig langt med potter krukker i flere etager,der findes masser af flotte, nemme ,svære spændende planter du vil ha meget glæde af,og specielt fordi din plads er begrænset vil hver enkelt lille grønne spire netop få den ekstra opmærksomhed,som man i en stor have overser:)
SvarSletHeld og lykke med projektet og velkommen til dette grønne univers:)
Mange tak! Og du har fuldstændig ret - hver enkelt lille spire er guld værd på altanen:)
Slet