lørdag den 8. marts 2014

Blomsternes kirkegård

Vindueskarmen på min bagtrappe ligner den rene massakre.


Jeg har selvfølgelig købt mig fattig i forskellige løgplanter henover vinteren - hyacinter, vibeæg, perlehyacinter osv.. Og min nuværende opbevaring vil jeg tro er aldeles ureglementeret - men hellere det end at smide dem ud. 


Jeg har læst mig til, at man kan plante de afblomstrede blomsterløg ud i haven og så være heldig at få blomster næste år. Vores gård kunne virkelig trænge til lidt forårsfarve, så det er weekendens projekt. 

Man skal simpelthen bare grave dem ned med hele molevitten - både visne blomster og blade. Men gerne lidt dybere end løget har stået i potten indenfor, sådan at det visne bare lige stikker op. 
Det har jeg fundet ud af ved at spørge inde på Havenyt.dk, som har et rigtigt godt forum, hvor man kan stille spørgsmål om alt, der handler om have. Alle de gange, jeg har stillet spørgsmål, har der været svar inden for få timer! Forum på Havenyt.dk

1 kommentar:

  1. Hejsa, så fandt jeg dig :-) og har tilføjet dig til min blogliste, hvor er det en fin ide at du vil gøre noget ved jeres gård. Rigtig god fornøjelse og held og lykke med blomsterfrøene som jeg sender i morgen.
    Kh Linda

    SvarSlet

Det er sjovt at se, hvem der kigger forbi - så jeg ville blive så glad, hvis du lægger en kommentar!