Min helt store
overspringshandling i en laaaang eksamensperiode her i vinter har været at
kigge og købe frø på internettet.
Jeg elsker slyngplanter og
klatreplanter, og de er perfekte til en altan, hvor planterne gerne må fylde
mest i højden. Jeg har bl.a. købt frø til lathyrus, klokkeranke, måneblomst og
pragtsnerle, som skal plantes ud på blomsterstativer i krukker senere på foråret.
Jeg har prøvet at være lidt
mere hård i udvælgelsesprocessen i år, da jeg simpelthen havde forspiret alt
for meget sidste år ift., hvad der kunne være på min altan.
De første hold frø er sået. Jeg har virkelig skulle holde mig i skindet for ikke at gå i gang for tidligt, men heldigvis må man gerne så
klokkeranke og måneblomst lidt tidligt, da de har en lang vokseperiode.
Måneblomst er spiret, nu skal de bare ikke vokse for stærkt |
De er sået i roottrainers med så- og priklemuld, og frøene
er lagt i vand et par timer inden, så spiren kan komme ud af den hårde skal.
Jeg har fundet ud af, at klokkeranke faktisk er flerårig, så
i år vil jeg forsøge mig med at overvintre klokkeranke (frøene skal selvfølgelig lige spire først). Jeg har nemlig også i
min nye lejlighed fået et loftsrum som er perfekt til formålet – der er nemlig
både den rette temperatur og et loftsvindue med lys.
Måneblomst åbner sine blomster om aftenen |
Sidste år var min klokkeranke villig nok til at vokse - men jeg fik kun een sølle blomst, så jeg prøver igen i år. Nu med sol! |
Hej Nina.
SvarSletJeg skal også til at forspire klokkeranke. I år vil jeg have både den hvide og violette - håber de vikler sig sammen i en skøn enhed (og sammen med lathyrusen).
Og du har da virkelig fundet guld - både en stor lækker altan og loftsrum!
Mange hilsner
Ane
En fordel ihvertfald ved klokkeranke er, at når andet sæt blade er udsprunget, så knib dem defra. Planten bliver tættere og kraftigere - det gælder også lathyrus.
SvarSlet