torsdag den 18. juli 2013

Altanhaven i juli

Jeg må nok indse, at min nordvendte altan bare ikke er lige venlig mod alle slags blomster. Jeg kan se rundt omkring på forskellige blogs, at der de fleste steder er fyldt med blomster på det her tidspunkt. Det er der altså ikke på min altan. Til gengæld knuselsker jeg de enkelte fightere, som får suget nok sol til sig på de tre-fire soltimer om eftermiddagen til at springe ud.
Til gengæld kan jeg fortælle, at jeg snart flytter til en ny lejlighed - med SYDVENDT altan. Glæder mig helt vildt! Er allerede i gang med at tegne "haveplan" for den nye altan. Og går så småt og tænker på at det må være tid til at invitere grøntsagerne på besøg. Nogle ideer til grøntsager på altanen?
Her er en lille update fra skyggealtanen:

Min "endevæg" af pragtsnerler og lathyrus.



Jeg har igen taget stiklinger fra gårdens klematis Rubens Montana og håber på at gentage successen fra sidste år. 


Claus Dalbys hvide opiumsvalmuer
Der blæser desværre lidt for meget, så blomsterne er en kort fornøjelse. Men skønne er de!


Mine lathyrus vokser. Og kørvel er sprunget ud. Sådan så her ud i midten af juni.
DEN FØRSTE LATHYRUSBLOMST!

Hmm, fik lovning på milkmaid (som den nederste), men der er sneget sig en orange een ind. Kan nogen derudover fortælle mig, hvorfor bladene bliver gule? Kunne det være fordi, vandet ikke kan løbe fra? 

Klematissen kravler og kravler. Har måtte udvide espaliet med ekstra ståltråd. 
Figentræet er endelig sprunget ud. Troede det var dødt pga. frosten, men så kom de grønne knopper i starten af juli. 

7 kommentarer:

  1. Jeg tror det er fordi den får for meget vand, og selvfølgeligt at vandet ikke kan løbe fra den, så jorden bliver sur....
    Det ser da skønt ud på din altan og husk at du kan få tilsendt en torskemundvedbend. Den er meget villig og kan være fin i en hængeampel.
    Jeg vil anbefale tomater, radiser, krydderurter som dild - kørvel har du allerede timian - persille - og salat.

    SvarSlet
  2. Glemte at sige tillykke med din nye sydvendte altan.....snart!

    SvarSlet
  3. På trods af nordvendt altan ser den nu ganske frodig ud. Kunsten er altid at dyrke det, der trives under de forhold - jordtype, lysforhold, fugtigt/tørt, krukke/højbed/bed - man har til rådighed, for så får man det bedste resultat. Min have er f.eks. alt for fugtig til lavendel og katteurt, ergo opgiver jeg lavendel og katteurt og inviterer andre planter ind, der trives under de forhold, jeg kan tilbyde :)

    Tillykke med den sydvendte altan. Her kan du sikkert få udfordringen med, at solen alt for hurtigt tørrer dine krukker og potter ud, så her vil jeg anbefale dig at dyrke i store beholdere for nemmere at holde på fugten. Ud over de grøntsager Bente anbefaler, kunne du nok også prøve med en agurk, hvis der er læ på altanen (vind går ikke til agurker).

    SvarSlet
  4. Jeg kom bare lige forbi.
    Gode billeder.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig aften.

    SvarSlet
  5. Hvor ser det dejligt frodigt og hyggeligt ud på din altan!

    SvarSlet
  6. Hov, din blog er da hyggelig! For mig er byhaver lidt af et mysterie, som jeg gerne vil kaste lidt (mere) lys på. Tillykke med din ny lejlighed med den sydvendte altan. Mon du er flyttet nu? Og hvordan gik det med urterne? Glæder mig til fortsættelsen! Kh. M
    Denhelbredendehave.blogspot.com og WWW.HAVEFOLKET.COM

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne - som du nok kan se, har der været "lukket" henover vinteren og travlt med flytning. Men nu er jeg i gang igen, og jeg håber du har lyst til at følge med! Mange tak for kommentaren. VH Nina

      Slet

Det er sjovt at se, hvem der kigger forbi - så jeg ville blive så glad, hvis du lægger en kommentar!