Det blev til en helt fin portion kartofler fra
mine to spande. Det var nu ikke helt så nemt som forventet at få fat i de små guldklumper, og jeg er lidt bange for, om vi har fået beskadiget planten i vores iver. Idéen med spandende er jo ellers, at kartoflerne kan vokse videre, sådan at man kan "plukke" af flere omgange.
Næste år tror jeg, vi lægger kartofler i et højbed i gården i stedet. Spandene har været et sjovt eksperiment, men i forhold til udbyttet, fylder de simpelthen for meget på altanen.
Vores første høst gav kartofler til 4 mennesker, og de smagte fantastisk.